Posts filed under 'Playstation 2'

Shrek the Third til Playstation 2

Shrek the Third

Rigtig god underholdning for børn. Holder stemningen fra filmene

 

Spilfakta

Genre: Action

Multiplayer: 1-2 spillere

Censur:  Over 7 år

Netværk: 

Omtale:
Baseret på filmen af samme navn, men ikke direkte overlappet med handlingen.

Screenshots: (2 ialt) Se alle som diasshow Se alle med navigation

Udlånt af: Activision

Release: Er udkommet

Mere i spildatabase »

 

Karakterer

Samlet:
6,6
Grafik:
7,2
Lyd:
8,4
Gameplay:
7,2
Holdbarhed:
3,8
X-faktor:
7,6
 

Advarsler (PEGI)

Indeholder vold.
 
Køb spillet med prisgaranti

Hver eneste figur i “Shrek the Third” har sine egne angrebstyper, stil og evner, og heldigvis skifter man flere gange mellem dem i løbet af spillet.

Det giver også en vis indbygget afveksling på banerne, fordi én figur kan slå større porte ned, mens en anden kan hoppe til højere steder, og en tredje er bedst i nærkampe. Fokus skifter mellem de forskellige missioner.

Desværre er spillet alt for kort. Man kan overstå det på et par timer, og det er inklusive, hvis man bruger tid på at lede efter alle bonuspoint på banerne undervejs. Nogle af dem finder man ikke første gang, så det kan man genspille udvalgte baner for at få de sidste med, men alt i alt er det stadig for kort – også for børn, som det måske i virkeligheden er bedst til.

Slut, når det er slut
Efter historien i spillet kan man muntre sig med en række minispil, som faktisk er meget sjove, og man kan spille dem flere ad gangen. Men det er ikke direkte vanedannende, og man har mest indtryk af, at minispillene oprindeligt var tænkt til at have en plads i selve spillet, men blev sorteret fra, så kun nogle få af dem er med i singleplayeren.

Alt foregår på engelsk, med de oprindelige stemmer fra filmen, hvilket hjælper rigtig godt på vej. Kendte stemmer gør altså bare noget ekstra for os voksne der genkender dem, og kan sætte pris på de mange indforståede jokes og henvisninger. For yngre børn er det intet problem, at man ikke forstår sproget, for man kan spille sig frem uden forklaringer, prøve ting af og komme videre helt automatisk. Sådan burde alle de ikke-oversatte børnespil være, og “Shrek the Third” skal roses for det. Faktisk kan man følge med i historiens overordnede plot uden at høre, hvad der bliver sagt; det er også godt udført.

Gode skift
Indholdet er meget alsidigt. Banerne er klogt designet og skifter mellem vidt forskellige omgivelser, hvor man både skal løse mindre gåder og nedlægge store fjender. Kampsystemet er består også af flere muligheder – lette angreb, tunge angreb, specialangreb og diverse måde at forsvare sig eller undvige. Der er voksenspil, som ikke når kampsystemet i “Shrek” til sokkeholderne. Det er utroligt behageligt at sidde med, og slet ikke så trættende som i andre børnespil.

Før vi kan konstatere, at “Shrek the Third” er et rigtig godt køb til børn – og en sjov lille afspredelse for voksne, kan vi nå at rose grafikken. Den er lavet, så den hurtigt passer på tværs af mange konsoller, men niveauet er pænt over middel, det loader hurtigt og det har masser af stemning.

Animationerne er gode og selvom mellemsekvenserne ikke er nøjagtigt i den kvalitet, som vi ser i den animerede film, så er de tæt nok på til at man ikke føler sig snydt. Der er kælet fint nok for detaljerne, og “Shrek the Third” skal ikke beskyldes for at springe over, hvor gærdet er lavest. Det er fint balanceret – ingen revolution – men et udmærket underholdningsmåltid, som ikke misbruger sin tilknytning til den Hollywood-succes, det bygger på.

Add comment august 29, 2007


 

november 2009
m ti o to f l s
« apr    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
30  

Arkiver

Top Clicks

Kategorier

Blogroll