Posts filed under 'USB'
Philips hægter sig på din kone
Med glimmer og glamour
USB-nøgler og hovedtelefoner kamufleret som smykker fyldt med krystaller. Philips har allieret sig med Swarovski i et forsøg på at hægte sig på din kone.
Du kan lige så godt vænne dig til det. Stadig flere it-produkter målrettes kvinder.
BERLIN/IFA – Du er måske ligeglad, men det er din kone nok ikke.
I hvert fald ikke når det gælder kedelige, grå USB-nøgler kontra den nyeste bling-bling-model fra Philips.
For den er nemlig besat med Swarovski-krystaller og ligner mest af alt et smykke – og det skal nok få lillemor op af stolen.
Lige pludselig kan it-produkter være vældig interessante.
Det er smarte designere fra Philips, der har luret, at kvinderne vil kaste sig frådende over de nye USB-nøgler, så længe de er prydet med sølv og krystaller
Derfor har elektronikgiganten i samarbejde med Swarovski produceret fire forskellige USB-nøgler og ligeledes fire forskellige hovedtelefoner fyldt med glimmer og glamour.
De er vidt forskellige i design. En USB-nøgle er udformet som et lille hjerte og hænger i en halskæde, mens hovedtelefonerne glimter løs i øregangen. Priserne går fra 540 til 1.150 kroner.
Og du kan ligeså godt vænne dig til, at de store elektronikproducenter i stigende grad går efter at skabe produkter, som din kone vil falde for. Det store mantra på IFA-messen i Berlin i år har været: Design, design, design. Og især design som kvinder synes om.
Add comment september 15, 2007